Mogens Bredahl (bas). mb@revivalband.dk

Mogens (bas) startede sin musikalske karriere som 14 årig i ”Loft Kvartetten” sammen med brødrene Vagn og Knud Loft og Erik Wessberg. Sideløbende med ”Loft Kvartetten” spillede han i flere forskellige sammenhænge bl.a. ”Sunshine Kvartetten” og ”Lone og hendes gentlemen”. Det var fortrinsvis dansemusik, der blev spillet, men da rockmusikken for alvor vandt frem i midten af 60-erne dannede han bl. a. sammen med Per Stisen, Ole Carstens, Ivan Jensen og Per Gade Godskesen ”Performers”. De spillede til mange skolefester, i ungdomsklubber og i daværende ”Stalden” kendt som ungdommen pigtrådstempel i Aarhus. Efter nogle gode år i ”Performers” valgte han at lægge musikken på hylden.

Tilbage til REVIVALBAND